Baggrund og know how

Købsadfærden for grafiske ydelser har ændret sig. Den tid, hvor man alene anvendte et fuld-service reklamebureau til at løse alle sine opgaver, er omme. I dag handler du som kunde ikke kun ét sted, men der hvor du får den bedste løsning til den bedste pris. Hvis du skal have produceret et skilt til din facade, ringer du ikke nødvendigvis til et stort reklamebureau, men til din lokale skilteleverandør. På samme måde er det Benefits, du skal kontakte, når du har en tryksag eller et andet grafisk produkt, du skal have produceret.

Benefits er din leverandør af grafiske løsninger. Du har sikkert allerede en idé om, hvad du skal have produceret. Måske også en idé om, hvordan det skal udformes. Det er her, Benefits kommer ind i billedet. Vi varetager hele processen fra udformningen af den grafiske linie over arbejdet med layoutet til ansvaret for produktionen hos trykkeriet.

Dette kræver kendskab til den grafiske branche, og den har Benefits. Virksomheden blev grundlagt i 2004 af Kim Søby, men erfaringen går længere tilbage. Siden 1993 har Kim Søby arbejdet i den grafiske branche – heriblandt otte år på reklamebureau, og de fire som produktionschef – hvilket har givet en meget stor indsigt i projektledelse, produktion og færdiggørelse.


Vores mission

Benefits’ grundfilosofi er at yde et gedigent stykke grafisk håndværk på den mest effektive måde. Og vel at mærke til tiden. Vi kender branchen – og vi kender kravene – derfor samarbejder vi kun med de bedste leverandører på markedet. Vi går ikke på kompromis – og vi vælger kun de leverandører, der er nødvendige for den pågældende opgave. Det betyder, at du får en løsning i høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris. For hos Benefits betaler du ikke for ydelser, som du ikke har brug for.

Derudover er det vores ambition, at yde vore kunder den bedst mulige rådgivning og vejledning i forbindelse med valg af materialer, formater, farver og produktionsprocesser etc.

Benefits ApS · Kunnerupvangen 6 · 8361 Hasselager · Mob. 40 17 18 74 · kim@benefits-aps.dk